At være kunstsmed

Hvad er en kunstsmed?
At forme jernet til smukke og funktionelle genstande har altid været smedens rolle – og er det stadig. Men
ordet smed har ændret betydning gennem tiden. Hvor det før beskrev håndværkeren, der bearbejdede det
glødende jern, dækker det nu en langt flere faggrupper fra VVS’ere til klejnsmede. Derfor er navnet
kunstsmed vigtigt for at beskrive og adskille faggrupperne. At være kunstsmed er at arbejde med
formgivning, primært i glødende jern. At opveje form og funktion, således at det færdige resultat både
rummer æstetik, og en fornøjelse at bruge. Ordet kunstsmed handler derfor ikke om abstrakt kunst, men
om den formgivningsproces, vi alle beskæftiger os med i arbejdet med jernet. Om man smeder ved
blæsebælg, elmotor, gas, maskinhammer, o. a., har ingen betydning for definitionen kunstsmed – for det er
nærmere valgene og metoderne i formgivningsprocessen, og definerer kunstsmede.

Hvor bruger man en kunstsmed til i dag?
Kunstsmedens opgave er også at kunne restaurere og rekonstruere oprindeligt smedejern korrekt, så vi kan
beholde vores kulturarv med smedning af tro smedejernsemner, der passer til den samtid og historiske
kontekst, smedejernsemnet hører hjemme i. 
Men en kunstsmed i dag kan også arbejde i det abstrakte, det moderne, det danske design og mode, såsom skulpturer, offentlig kunst, brugskunst og møbler, samt indretning som gelænder eller spisepinde.
Nogle kunstsmede vælger at specialisere sig i en mindre målestok: Disse kunstsmede kan tilvirke
specialværktøj, kopier af oprindeligt værktøj, og nogle har specialiseret sig i at smede knivblade med
udførlige detaljer og mønstre.

At blive kunstsmed?

At være kunstsmed er ikke en beskyttet titel. Derfor er der flere måder at blive det på. Nogle vælger at
uddanne sig i Sverige, Norge eller England, på uddannelsessteder, der stadig uddanner folk til et
svendebrev udi traditionel smedning. Andre har smedning som hobby, og opbygger erfaring til at mestre smedekunsten, enten i et bredt perspektiv, eller i en mere specifik retning, såsom knivsmede.

Vil du være med?


Vi er mange i danmark der nu har taget hammeren i hånden og forelsket os i smedefaget.

Derfor er det rigtig vigtigt med et stærkt sammenhold og fælleskab.

Bliv medlem her og tilknyt dig et voksende fælleskab med jernet i fokus